• da

PS Live logo
  • da

Betingelser og vilkår

Betingelser og vilkår for Stars Affiliate Club-programmet, der er beskrevet under denne meddelelse ("vilkår") udgør den juridisk bindende kontrakt, der gælder for partnerforholdet mellem dig og TSG Platforms (Ireland) Limited, når vi har godkendt din ansøgning om at blive medlem af Stars Affiliate Club-programmet. Du bør læse disse vilkår omhyggeligt og i særdeleshed sørge for, at du er i stand til at overholde alle forpligtelser, før du ansøger om at blive medlem af Stars Affiliate Club-programmet, og sikre, at du forstår dem og har mulighed for at opfylde dem alle uden undtagelse. Hvis der er dele af dem, du ikke forstår, bør du kontakte vores partnerafdeling via Stars Affiliate Club-programmets site. Hvis du ikke accepterer alle vilkårene, skal du ikke søge om optagelse i Stars Affiliate Club-programmet.

Når vi har accepteret din ansøgning om at blive medlem af Stars Affiliate Club-programmet, bør du udskrive og gemme en kopi af disse vilkår til fremtidig brug samt vores e-mail med bekræftelse på vores accept af din ansøgning. 

PokerStars, PokerStars Sports, PokerStars Casino og PokerStars Vegas er brands, som (med virkning fra den 5. maj 2020) er en del af Flutter Group, hvor "Flutter Group" dækker over den gruppe selskaber, der styres direkte eller indirekte af Flutter PLC og til enhver tid driver Flutter Groups forskellige virksomheder, såsom Paddy Power, Betfair, Sportsbet, FanDuel, TVG, Adjarabet, Sisal og Sky Betting and Gaming samt "PokerStars"-brandet.

Stars Affiliate Club: Juridisk bindende betingelser og vilkår

Vilkår

De følgende betingelser og vilkår udgør den juridisk bindende aftale, der dækker din deltagelse i vores Stars Affiliate Club-program. Vi omtaler herefter disse betingelser og vilkår som "vilkår". Referencer til "vi", "os", "vores" eller "TSG" henviser til TSG Platforms (Ireland) Ltd, en virksomhed omfattet af Irlands lovgivning, og hvis oplysninger er angivet i vilkårene, men som også dækker over henvisninger til et hvilket som helst andet selskab i vores gruppe, som til enhver tid kan være involveret i driften af vores "PokerStars"-, "PokerStars Sports"-, "PokerStars Casino-" og "PokerStars Vegas"-hjemmesider eller -brands. Referencer til "du", "dig" eller "din" henviser til dig, den person, der ansøger om at deltage i Stars Affiliate Club-programmet, og som accepterer disse vilkår.

Ved at sætte flueben i feltet "Acceptér" i løbet af tilmeldingsprocessen accepterer du disse vilkår og – til enhver tid betinget af vores accept af din ansøgningsblanket – indgår en juridisk bindende aftale med os underlagt disse vilkår. Bemærk, at disse vilkår ikke kun gælder for dig i deres nuværende form, som de er beskrevet heri, men også i ændrede former i henhold til vores ret til at ændre vilkårene til enhver tid som beskrevet i vilkårene. Du er underlagt og bundet af sådanne ændringer.

Du skal læse og forstå alle vilkårene nøje, da alle vilkårene gælder for dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet. Tabellen herunder giver dig dog en kort guide til, hvor de vigtigste vilkår kan findes:

Hvordan kommer jeg med i programmet?Paragraf 2.1
Hvordan kan jeg se, om min ansøgning er blevet accepteret?Paragraf 2.2
Hvilke begrænsninger er der for mine handlemuligheder?Paragraf 3.2
Hvilke begrænsninger gælder for, hvordan jeg kan markedsføre og promovere jeres site(s)?Paragraf 3.4
Hvad betaler I mig i kommission og hvordan?Paragraf 4
Gælder der særlige regler for "Home Games"?Paragraf 6
Hvordan kan parterne ophæve aftalen?Paragraf 10

Ja, vi forbeholder os retten til efter eget skøn at ændre alle bestemmelser i disse vilkår når som helst, uden varsel, uden dit samtykke, og uden at vi står i forpligtelse over for dig. Undtagen i nødstilfælde såsom snyd, svindel, pirateri, fejl i vilkårene eller andre hastesager eller hændelser, der er uden for vores kontrol, vil vi i rimelig grad bestræbe os på at give dig varsel om ændringer via e-mail mindst 14 (fjorten) dage før ikrafttrædelsesdatoen, men selv uden varsling træder ændringerne i kraft, så snart de ændrede vilkår publiceres. Du bør jævnligt gennemgå disse vilkår for at sikre, at du er bekendt med og accepterer den seneste version. Du er bundet af alle sådanne ændringer, og hvis du ikke accepterer at være bundet af dem, bør du opsige dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet i henhold til din ret til at gøre således som angivet i paragraf 8 af disse vilkår. Denne opsigelsesret er dit eneste retsmiddel med hensyn til ændringer af vilkårene foretaget af os.

1. Definitioner anvendt i disse vilkår

1.1 Når de følgende ord eller fraser bruges i disse vilkår, har de den betydning, der er beskrevet herunder. Ord og fraser med store bogstaver, der ikke er defineret herunder (især dem, der omhandler beregning og udbetaling af kommission), er defineret i paragraf 4 (Din kommission) herunder:

Partnermanagerbetyder din kontaktperson hos TSG i forbindelse med Stars Affiliate Club-programmet, du til enhver tid bliver tildelt af os.
Ansøgningsblanketbetyder den blanket, der bruges til ansøgning om at deltage i Stars Affiliate Club-programmet, som er tilgængelig på https://members.starsaffiliateclub.com/registration.asp eller en anden URL, der til enhver tid kan udpeges af os.
Site til sportsbettingbetyder sitet på www.pokerstarssports.com (samt alle andre landes Top Level Domains ("TLD'er"), fra hvilke vi driver de PokerStars Sports-brandede sites).
Klubbetyder en pokerklub oprettet ved hjælp af Home Games.
Klubmanagerbetyder en internetbruger, der opretter en klub.
Klubmedlembetyder en internetbruger, der er medlem af en klub, men ikke er klubmanager.
Kommissionhar den betydning, som er angivet i paragraf 4.2 herunder.
Lovgivning vedrørende databeskyttelsebetyder alle til enhver tid gældende love om databeskyttelse i Storbritannien, på Isle of Man og i enhver anden relevant jurisdiktion, herunder den generelle forordning om databeskyttelse ((EU) 2016/679) ("GDPR"), Data Protection Act 2018, Privacy and Electronic Communications Directive 2002/58/EC (som opdateret i direktiv nr. 2009/136/EC), Privacy and Electronic Communications Regulations 2003 (SI 2003/2426), Unsolicited Communications Regulations 2005, godkendte adfærdskodekser eller godkendte certificeringsmekanismer udstedt af relevante regulatoriske myndigheder og alle andre juridiske og regulatoriske krav, som gælder for en part og er relateret til behandling, beskyttelse og brug af persondata (herunder, men ikke begrænset til, beskyttelse af elektronisk kommunikation), og i alle tilfælde som de til enhver tid opdateres, ændres, erstattes eller annulleres.
Spillemyndighedbetyder de regulatoriske myndigheder, der har til ansvar at styre og regulere udbuddet af spil, såsom Gambling Commission i Storbritannien, Isle of Man Gambling Supervision Commission og så videre.
Gruppebetyder den gruppe selskaber, der styres direkte eller indirekte af Flutter PLC, og som til enhver tid driver Flutter Groups forskellige virksomheder, såsom PokerStars, PokerStars Sports, PokerStars Casino, PokerStars Vegas, Paddy Power, Betfair, Sportsbet, FanDuel, TVG, Adjarabet og Sky Betting and Gaming.
Home Gamesbetyder den onlinepokertjeneste leveret af udbyderen kaldet "Home Games", der er tilgængelig via PS-sites.
Billederbetyder fotografier af Team PokerStars, lokale Team Pros og Team Sports Stars, der publiceres på hjemmesiden www.starsaffiliateclub.com her eller gives til dig af din partnermanager.
Immaterielle rettighederomfatter patenter, rettigheder til opfindelser, ophavsret og beslægtede og relaterede rettigheder, moralske rettigheder, varemærker og tjenestemærker, virksomhedsnavne og domænenavne, rettigheder til udstyr og præsentationsmåde, goodwill og retten til at sagsøge pga. passing-off eller illoyal konkurrence, rettigheder til design, rettigheder til computersoftware, databaserettigheder, rettigheder til brug og beskyttelse af fortrolige oplysninger (herunder knowhow og forretningshemmeligheder) samt alle andre immaterielle rettigheder, om de er registrerede eller uregistrerede, og inklusive alle anvendelser og rettigheder til at ansøge om og blive tildelt dem, fornyelser eller forlængelser af og krav på forlodsret til sådanne rettigheder og alle tilsvarende eller lignende rettigheder eller former for beskyttelse, der eksisterer eller vil eksistere nu eller i fremtiden i en hvilken som helst del af verden.
Licenseret materialebetyder varemærker, links, markedsføringskoder og billeder.
Link(s)betyder kreative aktiver, bannere, tekstlinks og andre links, der knytter dit/dine site(s) til vores sites, som findes på hjemmesiden www.starsaffiliateclub.com eller gives til dig af din partnermanager.
Markedsføringskodebetyder en "kampagnekode", som spillere kan bruges i en specifik kampagne,
Vores sitesbetyder samlet:
  • sites til sportsbetting,
  • PS Casino-sitet og
  • PS-sites.
Forbudte jurisdiktionerbetyder et hvilket som helst område, i hvilket vi til enhver tid ikke accepterer spillere,
PS Casino-sitebetyder sitet på www.pokerstars.com/casino (samt alle andre landes TLD'er, fra hvilke vi driver de PokerStars Casino-brandede sites).
PS-site(s)betyder www.pokerstars.com samt alle andre landes TLD'er, hvorfra vi driver PokerStars-brandede sites (kun i forbindelse med poker).
Kvalificeret spillerbetyder en internetbruger uden en tidligere brugerkonto (eller andre typer brugerkonto) på nogen af Stars-sites, som: (i) tilgår Stars-site(s) direkte via et link eller indtaster en markedsføringskode og downloader og installerer den relevante klientsoftware, (II) opretter en ny brugerkonto og (III) foretager en kontant indbetaling på sin brugerkonto.
Henvist partnerhar den betydning, som er angivet i paragraf 4.10 herunder.
Stars Affiliate Club-programbetyder rettighederne og forpligtelserne, der påfalder dig under disse vilkår, når vi har accepteret din ansøgning og bekræftet din optagelse på skrift.
Stars Affiliate Club-programmets sitebetyder sitet på www.starsaffiliateclub.com eller andre URL'er, der til enhver tid kan udpeges af os.
Stars-spillerbetyder en internetbruger med en konto på et Stars-site.
Stars-sitesbetyder kun følgende sites:
  • sitet til sportsbetting,
  • PS Casino-sitet og
  • PS-sites.
Underpartnerbetyder enhver person, der er ansat af eller på anden måde indgår kontrakt med en anden person (der selv er godkendt medlem af Stars Affiliate Club-programmet) om at markedsføre og promovere vores sites.
AfgiftAlle former for beskatning og afgifter, told, skatter, bidrag, kildeskat eller passiver, uanset om de er skattepligtige, og uanset om de er fra Storbritannien, Isle of Man eller enhver anden jurisdiktion (herunder for at undgå tvivl bidrag til sociale sikringsordninger eller tilsvarende) og alle straffe, bøder, tillæg, renter, gebyrer eller omkostninger i forbindelse hermed.
Turneringbetyder turneringer om penge spillet på PS-sites bestående af hænder spillet ved borde, hvor chipsene ikke har reel værdi, men i stedet bestemmer det beløb, som spillerne modtager, når turneringen slutter, baseret på forudbestemte kriterier.
Trackerbetyder det unikke sporingshyperlink (URL) til et af vores sites, der leveres af os til dig med det formål at spore antallet af succesfulde brugerkonti, der oprettes, eller antallet af henviste partnere, der henvises, og beregne det beløb i gældende kommission, der er dig skyldigt i henhold til disse vilkår.
Varemærkerbetyder alle varemærker, tjenestemærker, brandnavne, virksomhedsnavne, logoer eller andet, der bliver brugt, er registreret eller anvendt af os eller et medlem af eller andre entiteter i gruppen, som: (i) inkluderer, er baseret på eller er afledt af vores "PokerStars"-brand, og som (ii) vi til enhver tid specifikt giver dig licens til i forbindelse med din brug i henhold til paragraf 7.1 herunder.
Forretningshemmelighederbetyder al(le) knowhow, forretningshemmeligheder, markedsføringsinformation, forretningsplaner, kundelister, netværksklientlister, leverandørinformation, fortrolig information eller anden relateret information omhandlende eller med forbindelse til vores eller enhver anden eksisterende entitet i vores gruppes aktiviteter, der ikke er offentlig ejendom.
TSG-persondatabetyder persondata, som vi til enhver tid kan stille til rådighed for dig efter vores skøn.
Brugerkontobetyder en personlig spillerkonto på et af vores sites, der er blevet oprettet i overensstemmelse med de gældende betingelser og vilkår for adgang til og brug af det pågældende site.
Dit/dine site(s)betyder de sites, der indehaves og/eller styres af dig eller på dine vegne, og som oplyses af dig i din ansøgningsblanket som dine sites, der skal inkluderes i Stars Affiliate Club-programmet.

1.2 Overskrifterne i paragrafferne i disse vilkår er kun vejledende og har ingen betydning for tolkningen af vilkårene.

1.3 Hvor konteksten kræver det, gælder ord i ental også som i flertal og vice versa.

1.4 En frase, der indledes med udtryk som "herunder", "inklusive", "såsom", "for eksempel" eller "i særdeleshed", har betydningen "herunder, men ikke begrænset til" og begrænser ikke betydningen af de ord, der går forud for udtrykket.

1.5 En henvisning til vedtægter, lovbestemmelser eller bekendtgørelser omfatter en henvisning til den pågældende vedtægt, lovbestemmelse eller bekendtgørelse samt alle regler og bestemmelser forbundet med den, og som til enhver tid ændres, konsolideres eller vedtages på ny.

2. Sådan tilmelder du dig Stars Affiliate Club-programmet

2.1 Det skal du gøre for at blive medlem.

Hvis du vil være medlem af Stars Affiliate Club-programmet, skal du udfylde og sende os ansøgningsblanketten, som er tilgængelig på www.starsaffiliateclub.com. Du skal sørge for, at du i ansøgningsblanketten medtager alle de oplysninger, som anmodes om på blanketten. Hvis du ikke gør det, kan det forsinke behandling af din ansøgning eller resultere i afvisning af din ansøgning.

2.2 Vores ret til at acceptere/afvise din ansøgning. Vi gennemgår den ansøgningsblanket, du sender til os. Derefter vil vi efter eget skøn enten: (i) acceptere din ansøgning, (ii) afvise din ansøgning eller (iii) bede dig om mere information, hvor vi forbeholder os retten til at acceptere eller afvise din ansøgning på et senere tidspunkt. Bemærk, at vores accept eller afvisning af din ansøgning sker udelukkende efter vores eget skøn, og at vi ikke er forpligtet til at acceptere ansøgninger, og at vi ikke har nogen forpligtelser over for dig eller andre i forbindelse med ansøgninger, som vi vælger at afvise. Hvis du ønsker at modtage CPA-kommission, aftaler vi det med dig forud for vores accept af din ansøgningsblanket, og vi inkluderer information herom i den acceptbekræftelse, vi sender til dig.

2.3 Eksempler på uacceptable handlinger som partner. Du skal være opmærksom på, at årsagerne til, at vi kan afvise din ansøgning (eller opsige dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet efterfølgende), kan variere og uden begrænsning kan inkludere omstændigheder, hvor: (a) du promoverer forbudt indhold eller ulovlige sites, (b) vi af en regulatorisk myndighed rådes til at afbryde vores relation til dig, (c) vi finder, at indhold på dit/dine sites, handlinger udført eller metoder anvendt af dig eller på vegne af dig og/eller karakteren på et tredjepartssite, gennem hvilket du annoncerer indhold på dit site, er uacceptabelt for os (herunder hvor vi finder, at det ikke lever op til vores krav i forbindelse med annoncering og promovering eller et hvilket som helst andet aspekt af socialt ansvarligt spil), (d) hvor du ikke opnår eller på vores anmodning give os enhver gældende licens, der måtte være et krav fra en relevant myndighed for at promovere et specifikt site eller indhold udbudt på et sådant site i en given jurisdiktion eller (e) med manglende nødvendig godkendelse, licens eller tilladelse promovere et site eller vise indhold fra et sådant site i en hvilken som helst gældende jurisdiktion, hvor det ikke er tilladt for et sådant site at distribuere, markedsføre eller reklamere for dets produkter eller tjenester. Følgende er ikke-udtømmende eksempler på indhold, som vi anser for uacceptabelt: (i) indhold, der er uanstændigt eller usømmeligt, herunder til disse formål sites, som indeholder eller viser enten såkaldt "hard" og "soft" voksenindhold, (ii) indhold, der på en hvilken som helst måde er diskriminerende, herunder på grundlag af køn, race, religion, funktionshæmning eller seksuel orientering, (iii) indhold, der er fjendtligt eller stødende, herunder hadefulde ytringer ("hate speech") og trusler eller tilskyndelse til vold, (iv) indhold, der ikke respekterer andres juridiske rettigheder (herunder krænkelse af andres immaterielle rettigheder såsom fildeling, torrent- eller piratsites eller andre former for pirateri af immateriel ejendom), eller som er ærekrænkende over for andre, (v) indhold, der promoverer ulovlige eller ulicenserede spilsider til en lovreguleret jurisdiktion, (vi) indhold, der er rettet mod, går målrettet efter eller kan tænkes at appellere til personer under 18 år, indeholder personer, som er eller ser ud til at være under 25 år, eller promoverer uansvarlige, kompulsive eller afhængighedslignende former for spil eller måder at spille på, eller (vii) annoncer, kampagner, instrukser, tilskyndelser, opfordringer eller motivering af en kvalificeret spiller til enten at indbetale eller satse et specifikt pengebeløb eller at spille i en specifik tidsperiode (og sådanne metoder er ensbetydende med bedragerisk aktivitet af dig, for så vidt angår paragraf 4.9 i disse vilkår).

3. Godkendte ansøgninger: dine forpligtelser som medlem af Stars Affiliate Club

3.1 Bekræftelse på dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet. Hvis vi accepterer din ansøgning til Stars Affiliate Club-programmet, gælder følgende:

  • 3.1.1 Vi sender dig skriftlig bekræftelse (eventuelt pr. e-mail), der inkluderer: (a) din tracker og/eller dine markedsføringskoder samt (b) bekræftelse på, om du bliver betalt Revenue Share-kommission eller CPA-kommission og hvor meget CPA-kommission i tilfælde af sidstnævnte, og
  • 3.1.2 fra datoen for vores skriftlige bekræftelse og indtil det tidspunkt, hvor dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet ophæves (som beskrevet i paragraf 10 i disse vilkår), har du ret til at markedsføre og promovere vores site(s) udelukkende på dit/dine site(s) og kun ved at placere vores links eller markedsføringskoder på dit/dine site(s) og til enhver tid under iagttagelse alle de øvrige af disse vilkår.
    For at undgå tvivl tildeles du ikke ret til – medmindre andet aftales på skrift med os – og du indvilliger i ikke at: (a) foretage ændringer af vores links, tracker eller markedsføringskoder (det foregående forhindrer dig ikke i at ændre det dynamiske parameter i din tracker eller dit link), (b) oprette eller på anden måde formidle markedsføringsmateriale, der reklamerer for os eller vores tjenester (herunder kreative aktiver, bannere, tekstlinks og andre links, der forbinder dit/dine site(s) med vores site(s)), eller (c) sende SMS-/tekstbeskeder eller e-mails eller formidle andre former for direkte markedsføring, som reklamerer for vores tjenester.

3.2 Dine rettigheder og forpligtelser som medlem af Stars Affiliate Club-programmet. Din ret til at deltage i Stars Affiliate Club-programmet ved at markedsføre og promovere vores site(s) som beskrevet i paragraf 3.1 herover er til enhver tid underlagt de følgende forpligtelser, begrænsninger og restriktioner, som du accepterer at opfylde og overholde. Hvis du ikke opfylder eller overholder dem, berettiger det os til at ophæve dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet øjeblikkeligt og skriftligt til dig uden hæftelse over for dig eller til udelukkende efter vores skøn at bede dig råde bod på din manglende opfyldelse eller overholdelse, under hvilken vi kan suspendere dine rettigheder angivet i disse vilkår samt tilbageholde din optjente kommission på ubestemt tid:

  • 3.2.1 Regulatorisk overholdelse: Du indvilliger i at overholde alle love og regler, der gælder for dit/dine site(s), samt alle love og regler, der gælder for vores site(s), som vi til enhver tid kan oplyse dig om – i særdeleshed de af dem, som vilkårene for vores spillicens kræver, at vi videregiver til vores partnere.
  • 3.2.2 Markedsføringsoverholdelse: Du skal fuldt ud overholde vores seneste retningslinjer for brug af link(s) og markedsføringskoder. Disse retningslinjer bliver publiceret på Stars Affiliate Club-programmets site. De kan ændres til enhver tid og udelukkende efter vores skøn, og du bør derfor jævnligt besøge Stars Affiliate Club-programmets site for at sikre, at du er bekendt med og overholder den seneste version af disse retningslinjer.
  • 3.2.3 Personlige rettigheder: De rettigheder, som vi giver dig i disse vilkår, gælder kun for dig. Du kan hverken helt eller delvist overdrage eller videregive dine rettigheder og/eller dine forpligtelser i forbindelse med disse vilkår til nogen tredjepart. Du tildeles link(s) og markedsføringskoder udelukkende til brug af dig og kun på dit/dine site(s) i henhold til disse vilkår, og du indvilliger i, at du ikke på nogen måde giver dem til andre personer, for at vedkommende på nogen måde kan bruge dem.
  • 3.2.4 Ikke-eksklusivitet: Rettighederne, som vi giver dig i disse vilkår, er ikke-eksklusive, og vi kan give identiske eller lignende rettigheder til vores øvrige TSG-partnere. Du må på intet tidspunkt påstå at være eller fremstille dig selv over for tredjepart som værende i besiddelse af nogen form for eksklusivitet i dit forhold til TSG eller vores site(s).
  • 3.2.5 Ingen forpligtelse for TSG til at drive vores sites: Du anerkender og accepterer, at intet i hverken disse vilkår eller noget andet sted på nogen måde kan fortolkes som at pålægge os (eller nogen af vores gruppeenheder) forpligtelse til at drive eller fortsætte med at drive vores sites enten i det hele taget eller i forbindelse med specifikke markeder, sprog, områder eller produkter.
  • 3.2.6 Forsyning af information: Du indvilliger i at forsyne os med alle informationer, vi med rimelighed anmoder om til regulative formål, herunder som anmodet af os i forbindelse med rapporter eller information, som vi ønsker eller er pålagt at sende til en spillemyndighed.
  • 3.2.7  Dit/dine site(s)): Du indvilliger i, at du alene er ansvarlig for udviklingen, driften og vedligeholdelsen af dit/dine site(s) og for al materiale, der optræder på dit/dine site(s). Du skal sikre, at der ikke på noget tidspunkt optræder materiale på dit/dine site(s), der kan føre til, at dit/dine site(s) forveksles med vores sites.
  • 3.2.8 Interessekonflikt: Du må ikke markedsføre eller promovere dit/dine site(s) på en måde, der kan konkurrere med vores og/eller vores gruppes egne markedsføringsbestræbelser, medmindre du har modtaget forudgående skriftlig godkendelse fra os, der specifikt tillader dig at gøre dette. Udelukkende som eksempel bliver følgende aktiviteter regnet for aktiviteter, der er i konkurrence med gruppens egne markedsføringsbestræbelser, hvis de udføres af dig, og som derfor er forbudte ifølge paragraf 3.2.8:
    • (i) placering af link(s) på noget internetsite, hvor vores gruppe placerer annoncer for vores sites,
    • (ii) placering af et link på noget internetsite ud over dit/dine site(s) og
    • (iii) promovering af vores sites foretaget af dig vha. nøgleordsannoncering med internetsøgemaskiner.
  • 3.2.9 Ingen repræsentation. Du må ikke udgive dig for at være eller repræsentere os eller gruppeenheder eller dennes agenter, ansatte, professionelle pokerspillere eller tilknyttede talenter/berømtheder på nogen fora, herunder sociale medieplatforme.
  • 3.2.10 Kommunikation. Du skal sikre, at vi har opdaterede kontaktoplysninger til den eller de personer i din virksomhed, der har ansvaret for opfyldelse af denne aftale, via hvilke denne eller disse personer kan kontaktes af os både inden for normal arbejdstid fra kl. 09:00 til 17:30 og i nødstilfælde uden for denne tid samt i weekender og på helligdage. Hvis det ikke lykkes os, efter at vi har prøvet mindst tre (3) gange med disse oplysninger, regnes det for et væsentligt brud på denne paragraf.

Et brud forårsaget af dig af nogen af disse forordninger vil blive regnet som et brud på disse vilkår, og vi har udelukkende efter vores skøn ret til: (a) at suspendere disse vilkår, indtil du har rådet bod på din manglende overholdelse over for os og til rimelig tilfredsstillelse for os (og hvis du ikke gør det, kan vi ophæve disse vilkår), eller (b) ophæve disse vilkår øjeblikkeligt og (c) i alle tilfælde tilbageholde kommission optjent til eller af dig enten: (a) midlertidigt indtil og under forudsætning af, at du til rimelig tilfredsstillelse for os råder bod på din manglende overholdelse, hvorefter du er berettiget til en sådan optjent kommission, eller (b) permanent, hvis du enten ikke til rimelig tilfredsstillelse for os råder bod på din manglende overholdelse, eller hvis vi har ophævet disse vilkår øjeblikkeligt.

3.3 Bekæmpelse af bestikkelse og hvidvask af penge, terrorfinansiering og due diligence

  • 3.3.1 Du indvilliger i, at du på vores anmodning skal forsyne os med kopier af personlig dokumentation (for eksempel en kopi af dit pas eller andet ID udstedt af myndighederne eller (såfremt du er en virksomhed) en hvilken som helst virksomhedsdokumentation specificeret af os), for at vi kan udføre vores due diligence-forpligtelser i forbindelse med kunder og virksomheder i henhold til gældende lovgivning såsom til enhver tid gældende love og bestemmelser vedrørende bekæmpelse af terrorisme og hvidvask af penge.
  • 3.3.2 I forbindelse med opfyldelsen af dine forpligtelser i henhold til disse vilkår garanterer du, at du overholder alle gældende regler, love og bestemmelser, herunder alle gældende love og bestemmelser vedrørende antikorruption og bekæmpelse af hvidvask af penge og bestikkelse, herunder de, der vedrører incitamenter, tilskyndelse, returkommission, erkendtligheder eller bestikkelse i overensstemmelse med (uden begrænsning) den amerikanske Foreign Corrupt Practices Act fra 1977 (15 U.S.C. §§ 78dd-l f.), den canadiske Corruption of Foreign Public Officials Act 5.C. 1998, c. 34, og den britiske Anti-Bribery Act fra 2010, som forbyder direkte eller indirekte at give, tilbyde eller aftale af give noget af værdi til embedsmænd eller indehavere af og kandidater til offentligt embede eller politiske partier, deres familier og agenter i forbindelse med at opnå eller opfylde kontrakter eller bestillinger eller at opnå andre fordele. Førnævnte lovgivning vedrørende antikorruption og bestikkelse kræver også fuldstændig og præcis journalføring, som du skal opretholde i hele den periode, hvor du er medlem af Stars Affiliate Club, og derefter, sådan som den relevante regel, lov eller bestemmelse foreskriver.

3.4 Markedsføring og promovering.

  • 3.4.1 Brug af link(s)/markedsføringskoder. Du accepterer at placere link(s) eller markedsføringskoder på dit/dine site(s) og at sikre, at disse links altid er korrekt formateret. Du må ikke lave links fra dit/dine site(s) til vores sites ud over de(t) pågældende link(s) uden forudgående skriftlig tilladelse af os, og du må heller ikke modificere nogen links uden forudgående skriftlig tilladelse af os.
  • 3.4.2 Bannere. Du må kun placere bannere, der udgør en del af link(s) på dit/dine site(s), ved at linke til bannerserveren, der til enhver tid stilles til rådighed af os med dette formål, og du må ikke anvende andre metoder uden forudgående skriftlig tilladelse af os.
  • 3.4.3 TSG's goodwill og omdømme. Du anerkender, at placeringen af links på dit/dine site(s) og din opførsel som partner potentielt kan gøre markant skade på vores og vores gruppes varemærker, omdømme og goodwill, og at du til enhver tid skal opføre dig på en måde, der ikke skader sådanne varemærker, vores goodwill eller omdømme eller vores immaterielle rettigheder.
  • 3.4.4 God skik. Du vil gøre dit bedste for at promovere vores sites på en måde, der er på linje med god skik i branchen, og som ikke negativt påvirker eller bringer vores eller vores gruppes navn, omdømme eller image i miskredit, herunder brandsene "PokerStars", "PokerStars Sports", "PokerStars Casino" og "PokerStars Vegas".
  • 3.4.5 Forbudte jurisdiktioner. Hverken du eller nogen, der handler på dine vegne eller med din tilladelse eller autoritet, uanset om den er udtrykt eller indforstået, må markedsføre eller promovere vores sites til personer bosat i forbudte jurisdiktioner, og ingen person bosat i en forbudt jurisdiktion kan blive en kvalificeret spiller.
  • 3.4.6 Territorielle licensbegrænsninger: Under markedsføring og promovering i henhold til disse vilkår skal du overholde alle jurisdiktionelle begrænsninger, der gælder for vores sites, og som er pålagt os i henhold til gældende love og bestemmelser og de forskellige spillicenser, der gælder for vores sites, herunder kun at markedsføre de af vores sites, der er målrettet mod og licenseret af en specifik jurisdiktion til bosiddende i den pågældende jurisdiktion.
  • 3.4.7 Overholdelse af vores instrukser. Du indvilliger i at overholde alle rimelige instrukser modtaget fra os i forbindelse med dine markedsførings- og promoveringsaktiviteter for vores sites, herunder, men ikke begrænset til, alle instrukser modtaget fra os om at publicere information på dit/dine site(s) om nye funktioner og kampagner på vores sites og alle instrukser såsom stilretningslinjer, som vi kan udlevere i forbindelse med det licenserede materiale generelt.
  • 3.4.8 Ingen incitamenter til spillere. Du accepterer, at du ikke må tilbyde eller give incitamenter (hverken økonomiske eller af anden slags) til nogen kvalificerede spillere eller potentielt kvalificerede spillere uden forudgående skriftlig tilladelse fra os, og du må heller ikke annoncere, promovere, instruere, tilskynde, opfordre eller give incitamenter til en kvalificeret spiller for enten at indbetale eller satse et specifikt pengebeløb eller at spille i en specifik tidsperiode (sådan praksis udgør derudover bedragerisk aktivitet af dig, for så vidt angår paragraf 4.9 i disse vilkår).
  • 3.4.9  Selvregulering af annoncering . Du skal sikre, at dit site til fulde overholder al gældende lovgivning med hensyn til markedsførings- og/eller annonceringsaktivitet udført af dig (eller tredjepart på dine vegne) for eller i forbindelse med dit site. Hvis du på dit/dine site(s) foretager annoncering af vores sites, som enten: i) er beregnet til at blive præsenteret for personer i Storbritannien eller ii) sandsynligvis vil kunne blive præsenteret for sådanne personer, skal du sørge for, at sådan annoncering generelt er socialt ansvarlig og i særdeleshed overholder:

    (a) den britiske Code of Non-broadcast Advertising, Sales Promotion and Direct Marketing (CAP Code) på: http://www.cap.org.uk/Advertising-Codes/Non-Broadcast.aspx og i særdeles (men ikke begrænset til) paragraf 16 vedrørende spil, og i denne forbindelse har "annoncering" den betydning, som ordet tilskrives i paragraf 327 af British Gambling Act fra 2005,

    (b) alle relevante retningslinjer publiceret af Committee of Advertising Practice (CAP) og/eller Advertising Standards Authority på webstedet https://www.asa.org.uk/ såvel som alle branchekodekser for selvregulering såsom IGRG-kodekset på http://igrg.org.uk/wp/home/ til enhver tid i forbindelse med annoncering og markedsføring af spil,

    (c) den britiske Gambling Commissions Licence Conditions and Codes of Practice (LCCP) og i særdeleshed kravene angivet i: (aa) paragraf 16 i kapitel 1 (om ansvarlig placering af digitale annoncer), hvilket skal sikre, at annoncer ikke placeres på websteder, der giver uautoriseret adgang til ophavsretligt indhold, og (bb) paragraf 5 i kapitel 2 (om markedsføring) af LCCP til enhver tid,

    (d) licensbetingelserne angivet i paragraf 1 af den britiske Gambling Act fra 2005, som omhandler forebyggelse af spil som kilde til kriminalitet eller uorden, forbindelse til kriminalitet eller uorden eller at blive brugt til at støtte kriminalitet, hvilket skal sikre, at spil varetages på retfærdig og åben vis, og beskytte børn og andre sårbare personer fra skade eller udnyttelse gennem spil, og

    (e) alle gældende love og bestemmerlser relateret til spil.

    I overensstemmelse med ovenstående accepterer du, at din annoncering ikke rettes mod eller sandsynligvis vil appellere til personer under 18 år, ikke inkluderer personer, der er eller ser ud til at være under 25 år, og ikke promoverer uansvarlige, kompulsive eller afhængighedslignende former for spil eller måder at spille på, og at det til enhver tid, hvor det er relevant, inkluderer et "18+"-logo og et link til en passende ludomaniorganisation (såsom www.begambleaware.org) som påkrævet af os. For at undgå tvivl forbeholder vi os retten til at ophæve disse vilkår med skriftlig varsel og uden forpligtelse over for dig, hvis vi efter vores rimelige skøn mener, at du ikke har levet op til forpligtelserne angivet i denne paragraf.

3.5 Partnernetværk og underpartnere

  • 3.5.1. Disse vilkår giver dig ikke ret til at overdrage eller viderelicensere dine rettigheder og/eller viderelicensere dine forpligtelser til nogen underpartnere, uanset om det sker via et partnernetværk, som du driver, eller på anden måde.
  • 3.5.2 Du må kun drive et netværk for underpartnere eller indgå anden aftale med underpartnere, hvorved underpartnere promoverer vores sites til gengæld for en andel i din kommission, efter forudgående skriftlig tilladelse fra os. Når du anmoder om vores samtykke, skal du identificere hver enkelt underpartner og de websteder, hvor vedkommende har til hensigt at promovere vores sites (hver især et "designeret underpartnersite"). Vi godkender eller afviser din anmodning om samtykke udelukkende efter vores skøn og kan give samtykke til visse underpartnere, men ikke andre, eller visse designerede underpartnersites, men ikke andre.
  • 3.5.3 Hvis vi giver samtykke til, at du kan drive et netværk for underpartnere eller indgå anden aftale med en underpartner, skal du sørge for, at alle sådanne godkendte underpartnere: (a) kun annoncerer for vores sites på de godkendte designerede underpartnersites og (b) til enhver tid overholder disse vilkår. Hvis en underpartner udfører en handling eller udeladelse, som ikke er overensstemmende med, eller som udgør et brud på, disse vilkår (eller annoncerer for vores sites på andre websteder end de godkendte designerede underpartnersites), bærer du det fulde ansvar over for os, og vi kan: (i) ophæve disse vilkår og opsige dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet øjeblikkeligt, (ii) efter vores skøn på ubestemt tid tilbageholde kommission optjent af eller til dig og/eller (iii) kræve, at du sørger for, at den pågældende underpartner råder bod på den relevante misligholdelse eller uoverensstemmelse.
  • 3.5.4 Hvis du antager underpartnere til at promovere vores sites, anerkender og accepterer du, at: (a) du er ansvarlig for betaling af enhver aftalt andel i din kommission til underpartneren, og (b) at vi ikke hæfter for at betale et hvilket som helst beløb til underpartneren.

4. Din kommission

4.1 I paragraf 4 har følgende definerede ord og fraser de betydninger, der er beskrevet herunder:

Væddemålsudgifterbetyder – udelukkende i forbindelse med indsatser på sitet til sportsbetting – summen af eventuelle: (i) Fair Value-justeringer, (ii) bonusser og promoveringsmæssige summer givet til spilleren, (iii) ikke-indløselige indtægter (herunder tilbageførte posteringer, tilbageførte betalinger osv.), (iv) et fast beløb for juridiske, branding- og driftsudgifter samt omkostninger forbundet med overholdelse af regler og tilknyttede administrative udgifter, (v) gældende lokale afgifter til betaling af os eller vores relevante gruppeenhed med den gældende rate på datoen for den forfaldne betaling (herunder, men ikke begrænset til, spilafgifter og/eller moms på de indtægter, vi genererer ved at tage imod indsatser) og (vi) rimelige opkrævninger for betalingsbehandling, der betales til tredjeparter i forbindelse med spillerens indbetalinger og udbetalinger.
Væddemålsbruttoindtægtbetyder alle kvalificerede spilleres indsatser på sitet til sportsbetting fratrukket gevinster.
Casinoudgifterbetyder i forbindelse med casinospil tilgængelige på PS Casino-sitet summen af: (i) Fair Value-justeringer, (ii) bonusser og promoveringsmæssige summer givet til spilleren, (iii) ikke-indløselige indtægter (herunder tilbageførte posteringer, tilbageførte betalinger osv.), (iv) et fast beløb for juridiske, branding- og driftsudgifter (herunder beløb betalt i forbindelse med licensering af tredjepartsspil) samt omkostninger forbundet med overholdelse af regler og tilknyttede administrative udgifter, (v) gældende lokale afgifter til betaling af os eller vores relevante gruppeenhed med den gældende rate på datoen for den forfaldne betaling (herunder, men ikke begrænset til, spilafgifter og/eller moms på de indtægter, vi genererer ved at tage imod indsatser) og (vi) rimelige opkrævninger for betalingsbehandling, der betales til tredjeparter i forbindelse med spillernes indbetalinger og udbetalinger.
Kommissionhar den betydning, som er angivet i paragraf 4.2 herunder,
CPA-kommissionbetyder en engangsbetaling for hver kvalificeret spiller registreret af os på vores sites i en kalendermåned, hvor beløbet aftales af dig og os som en betingelse for vores accept af din ansøgningsblanket.
Fair Value-justeringerbetyder justeringer vedrørende: (i) casinospillene tilgængelige på PS Casino-sites eller (ii) indsatser på sitet til sportsbetting, herunder som følge af: (a) beskatning, afgifter eller lignende påbudte betalinger opkrævet på omsætning, indbetalinger eller anden spillerdreven aktivitet eller aktivitetsvolumen og (b) eventuelle bidrag til jackpotforsikring eller lignende justeringer som krævet, så alle berettigelser, herunder til Revenue Share-kommission, pålægges det gratis beløb til fordeling efter sådanne justeringer.
Pokerudgifterbetyder i forbindelse med pokerspil (uanset om det er ring games eller turneringer) på PS-sites summen af: (i) freerolls, (ii) bonusser og promoveringsmæssige summer givet til spilleren, (iii) ikke-indløselige indtægter (herunder tilbageførte posteringer, tilbageførte betalinger osv.), (iv) gældende lokale afgifter til betaling af os eller vores relevante gruppeenhed med den gældende rate på datoen for den forfaldne betaling (herunder, men ikke begrænset til, spilafgifter og moms), (v) et fast beløb for juridiske, branding- og driftsudgifter samt omkostninger forbundet med overholdelse af regler og tilknyttede administrative udgifter og (vi) rimelige opkrævninger for betalingsbehandling, der betales af os til tredjeparter i forbindelse med spillernes indbetalinger og udbetalinger.
Puljebetyder den centrale pulje, der indeholder alle spilleres indsatser under hvert "real money"-pokerspil på PS-sites.
PS Casino-bruttoindtægtbetyder en kvalificeret spillers indsatser på PS Casino-sitet fratrukket gevinster.
PS-bruttopokerindtægtbetyder summen af en kvalificeret spillers ring game-bruttoindtægt og turneringsbruttoindtægt genereret fra PS-site(s).
Rakebetyder den del af puljen, der tilbageholdes af eller på vegne af os eller vores gruppeenheder.
Revenue Share-kommissionbetyder procentdelen af eventuelle: (a) PS-bruttopokerindtægter fratrukket pokerudgifter, (b) væddemålsbruttoindtægter fratrukket væddemålsudgifter eller (c) PS Casino-bruttoindtægter fratrukket casinoudgifter forbundet udelukkende med PS Casino-sitet i en hvilken som helst kalendermåned, som det til enhver tid publiceres på de(n) relevante side(r) på Stars Affiliate Club-programmets site.
Ring game-håndbetyder de hænder, der spilles på borde, hvor chips, som satses, repræsenterer faste beløb af spillerpenge, der købes med spillerpenge, når spilleren påbegynder spillet, og kan indløses til samme værdi ved spillets afslutning.
Brutto Ring Game-indtægt
betyder summen af en kvalificeret spillers bidrag til rakes i en ring game-hånd, mens vedkommende spiller på software, der kan downloades fra vores sites. Enhver kvalificeret spillers bidrag til rake bliver bestemt ved at dividere det samlede beløb, som den kvalificerede spiller har bidraget til puljen i en ring game-hånd, med størrelsen af puljen (i tilfælde, hvor rake begrænses, når puljens størrelse når en angivet grænse, forudsættes det, at størrelsen på puljen i forbindelse med beregning af bidrag til rake regnes som denne grænse uanset puljens faktiske størrelse) i den pågældende ring game-hånd og gange med den samlede rake taget fra den pågældende puljen i den pågældende ring game-hånd uanset antallet af deltagende spillere i den pågældende ring game-hånd.
Minimumkommissionbetyder for hvert af vores sites på pr. site-basis og i overensstemmelse med paragraf 4.8.4: (i) USD 50 (halvtreds amerikanske dollars), hvor du kun kan vælge mellem at modtage din kommission via WebMoney eller Skrill, eller (ii) USD 150 (ethundredeoghalvtres amerikanske dollars), hvor du kun kan vælge at få din kommission via Wire Transfer, eller (iii) britiske pund sterling eller euro svarende til beløbet i (ii) herover på datoen for betaling af kommissionen.
Turneringsgebyrerbetyder gebyrerne indeholdt af eller på vegne af os eller vores gruppeenheder fra "buy-ins" betalt af kvalificerede spillere, der tilmelder sig en turnering.
Turneringsbruttoindtægtbetyder summen af turneringsgebyrer betalt af en kvalificeret spiller ved deltagelse i turneringer på software, der kan downloades fra vores sites.
Momsbetyder moms, omsætningsafgift eller anden tilsvarende afgift
Indsatserbetyder de samlede beløb satset af en kvalificeret spiller i (i) alle casinospil på det gældende PS Casino-site eller (ii) på sitet til sportsbetting.
Gevinsterbetyder den samlede sum af gevinster betalt til en kvalificeret spiller fra: (i) et casinospil på det gældende PS Casino-site eller (ii) indsatser på sitet til sportsbetting.

4.2 Ret til kommission. Under forudsætning af din overholdelse af disse vilkår og i særdeleshed paragraf 4.3 herunder betaler vi dig en kommission, der består af en eller flere af følgende: (i) CPA-kommission, (ii) Revenue Share-kommission og/eller (iii) en anden aftalt form for kommission (der efter vores skøn kan inkludere en fast betaling, et hybridbeløb, lejeopkrævning, CPM (Cost Per Thousand), CPC (Cost Per Click), CPL (Cost Per Lead) og Cost Per Install (CPI), som vi i de enkelte tilfælde giver dig bekræftelse på, når vi bekræfter vores accept af din ansøgningsblanket om optagelse i Stars Affiliate Club-programmet ("kommission". Du accepterer, at:

  • (a) hvis du modtager kommission fra os i form af Revenue Share-kommission, skal du generere mindst én (1) kvalificeret spiller for hvert af vores sites, som du markedsfører i medfør af disse vilkår, for hver fortløbende periode på 90 (halvfems) dage regnet fra den dato, hvor vi bekræftede vores accept af din ansøgningsblanket om optagelse i Stars Affiliate Club-programmet,
  • (b) hvis du modtager kommission fra os i form af Revenue Share-kommission (eller en form for kommission, der delvist inkluderer Revenue Share-kommission), og det basisbeløb, som Revenue Share-kommissionen beregnes ud fra (det være sig: (a) PS-bruttopokerindtægt fratrukket pokerudgifter, (b) væddemålsbruttoindtægt fratrukket væddemålsudgifter eller (c) PS Casino-bruttoindtægt fratrukket casinoudgifter kun relateret til PS Casino-sitet) i en hvilken som helst måned er negativt, betales der ikke Revenue Share-kommission for den pågældende måned, og det negative beløb overføres til den næste måned og (i det omfang, det er nødvendigt) efterfølgende måneder og modregnes basisbeløbet til beregning af Revenue Share-kommission i de(n) pågældende efterfølgende måned(er),
  • (c) hvis du bliver udpeget af os til at markedsføre PS-sites, bliver al Revenue Share-kommission, der tilkommer dig, baseret på en kvalificeret spillers pokeraktivitet på PS-sites, og for at undgå tvivl vil du ikke modtage Revenue Share-kommission i forbindelse med: (a) ikke-pokeraktiviteter udført af den kvalificerede spiller på vores PS-sites eller (b) nogen som helst aktiviteter udført af den kvalificerede spiller på andre af vores sites,
  • (d) hvis du bliver udpeget af os til at markedsføre sitet til sportsbetting, baseres din Revenue Share-kommission på en kvalificeret spillers aktivitet på alle vores sites, og
  • (e) hvis du bliver udpeget af os til at markedsføre PS Casino-sites, baseres din Revenue Share-kommission på en kvalificeret spillers aktivitet på alle vores sites.

Bemærk bestemmelserne i paragraf 10.9 herunder, der præciserer, at din ret til at modtage kommission ophører, når disse vilkår suspenderes, ophæves eller på anden måde ophører.

Uden at begrænse vores andre rettigheder og retsmidler er du ikke berettiget til at modtage kommission, hvis vi har rimelig grund til at tro, at relevante tjenester, aktiviteter eller markedsføring, som ellers ville have resulteret i, at en sådan kommission skulle betales, blev udført på en måde, der ikke var i overensstemmelse med juridiske eller regulatoriske krav eller disse vilkår.

4.3 VIGTIGT: Varigheden af din ret til at modtage kommission.

Din kommission:

  • 4.3.1 (hvad angår både CPA-kommission og Revenue Share-kommission) bliver først betalt til dig i relation til et (1) af vores sites, når kommissionen genereret for det individuelle site er lig med eller overstiger minimumkommissionen, der gælder for det pågældende site,
  • 4.3.2 (i forbindelse med Revenue Share-kommission) ophører med at blive betalt for hver kvalificeret spiller på den dato, der ligger 24 (fireogtyve) måneder efter den pågældende internetbrugers første oprettelse af en brugerkonto som en del af processen for at blive en kvalificeret spiller. Hvis spilleren for eksempel oprettede sin brugerkonto den 1. juli 2024 og opfyldte alle de nødvendige kriterier for at blive en kvalificeret spiller derefter, vil Revenue Share-kommission blive betalt for den pågældende spiller frem til perioden frem til den 30. juni 2026, på hvilken dato den permanent ophører, og der ikke betales kommission herefter, og
  • 4.3.3 vil ikke længere blive betalt, når disse vilkår ophæves og ophører, selvom den dato er inden for perioden på 24 (fireogtyve) måneder angivet herover.

4.4 Eksisterende brugere. Du er ikke berettiget til at modtage kommission for en ny brugerkonto, der er oprettet via computer eller mobilenhed (herunder, men ikke begrænset til, stationær computer, bærbar computer, mobiltelefon, PDA, tablet eller enhver anden form for mobilenhed, der eksisterer nu eller opfindes i fremtiden) (hver især en "enhed"), hvis en brugerkonto tidligere er oprettet via den enhed, uanset om du er berettiget til at modtage kommission for brugerkontoen, der tidligere er oprettet via den pågældende enhed.

4.5 Professionelle spillere. Hvis en (1) eller flere kvalificerede spillere bliver udvalgt som medlem af "Team PokerStars: Pro" eller "Team PokerStars: Online", accepterer og anerkender du, at de(n) pågældende kvalificerede spiller(e) med virkning fra den første dag i kalendermåneden umiddelbart efter udvælgelsen, stopper med at blive sporet af os som værende henvist af dig, og du vil ikke længere være berettiget til at modtage kommission for de(n) pågældende kvalificerede spiller(e).

4.6 Ikke-kvalificerede spillere. Du anerkender og accepterer, at:

  • 4.6.1 følgende personer ikke må og ikke vil gælde som kvalificerede spillere:

(i) dine familiemedlemmer og andre medlemmer af din husstand og/eller

(ii) dine ansatte eller konsulenter, der er permanent ansat hos dig, og

  • 4.6.2 du ikke må og ikke vil oprette en brugerkonto med dine links eller markedsføringskoder, og at du ikke personligt kan gælde som kvalificeret spiller.

4.7 Ikke anvendt.

4.8 Beregning og betaling af kommission. Kommissionen bliver beregnet og betalt som følger:

  • 4.8.1 Brug af trackers og markedsføringskoder. For at beregne den kommission, der tilfalder dig, benytter vi de trackers og/eller markedsføringskoder, som vi har leveret, og som bruges af dig. Du skal bruge disse korrekt og i henhold til vores instrukser, og vi er ikke forpligtet til at betale dig kommission, hvis du ikke bruger de trackers og/eller markedsføringskoder korrekt, eller hvis du til enhver tid bruger dem forkert eller på en måde, som er i modstrid med vores instrukser. Bemærk, at vores beregning af kommission er baseret på registreringer, der spores via de trackers og/eller markedsføringskoder, og at de muligvis ikke afspejler resultater fra andre sporingsværktøjer (herunder, men ikke begrænset til, pixelsporing), der muligvis anvendes.
  • 4.8.2 Vores beregninger er endelige. Du indvilliger hermed i, at vores beregninger og målinger med hensyn til beregning og betaling af kommission er endelige og ikke kan genovervejes eller appelleres, medmindre der er tale om en åbenlys fejl.
  • 4.8.3 Regnskabsperioder. Vi vil informere dig om den kommission, der tilfalder dig, på kalendermånedlig basis og betale dig den kommission for en given kalendermåned senest 31 (enogtredive) dage efter udgangen på den kalendermåned, som kommissionen udspringer af. For eksempel bliver den kommission, der tilfalder dig for kalendermåneden juni 2024, betalt til dig senest den 31. juli 2024.
  • 4.8.4 Betalingsmetode. Du kan vælge betalingsmetode til modtagelse af din kommission via Stars Affiliate Club-sitet, og denne afgør, hvordan den bliver betalt til dig hver måned (under forudsætning af at have nået den nødvendige minimumkommission). Hermed anerkender du og samtykker til, at vi bruger de personlige oplysninger, du giver os, for at vi kan udføre al nødvendig due diligence-kontrol af dig, som det kan være påkrævet i henhold til gældende lovgivning.

4.9 Bedrageri. Vi forbeholder os retten til at gennemgå al kommission for muligt bedrageri fra din eller en kvalificeret spillers side. Hvis vi med rimelighed finder, at bedrageri har fundet sted i forbindelse med kommissionen, er vi berettiget til at tilbageholde denne kommission eller modregne et passende beløb fra fremtidige betalinger af kommission. I forbindelse med disse vilkår omfatter begrebet "bedrageri" uden begrænsning over følgende, om det er faktisk eller forsøgt: (i) tilbageført postering af en kvalificeret spiller i forbindelse med vedkommendes indledende indbetaling, (ii) aftalt spil af en kvalificeret spiller med en hvilken som helst anden spiller på vores sites, (iii) du eller tredjepart tilbyder eller giver uautoriserede incitamenter (økonomiske eller på anden måde) til potentielle kvalificerede spillere (herunder, men ikke begrænset til, at dele kommission optjent af dig gennem din promovering af Home Games), (iv) oprettelse af kvalificerede spillere på flere brugerkonti for at misbruge kampagner eller bonusser, der tilbydes andre spillere, eller (v) at annoncere, promovere, instruere, tilskynde, opfordre eller give incitamenter til en kvalificeret spiller til enten at indbetale eller satse et specifikt pengebeløb eller at spille i en specifik tidsperiode (og i særdeleshed, hvor det pågældende beløb er tilsvarende et udløsende eller grænseniveau, hvorefter du vil være berettiget til at få kommission eller anden godtgørelse i denne forbindelse).

4.10 Henvisning af partnere. Vi kan til enhver tid indvillige i at betale dig yderligere beløb ("henvisningsgebyrer"), hvis du henviser en anden partner (hver især en "henvist partner") til Stars Affiliate Club-programmet. Hvis vi udelukkende efter eget skøn indvilliger i at gøre dette, skal vi kun betale et henvisningsgebyr til dig: (a) hvis du på forhånd oplyser os om den henviste partners identitet, (b) hvis den henviste partner henvises til via trackeren, og (c) hvis den henviste partner udfylder og sender en ansøgningsblanket og får sin ansøgning accepteret af os. Medmindre andet er aftalt, er værdien af henvisningsgebyret, der skal betales til dig, en procentdel af basisbeløbet (som er indtægter fratrukket udgifter), som Revenue Share-kommission (som denne definerede term gælder for den henviste partner i henhold til de betingelser og vilkår, der gælder for den henviste partner), der skal betales til den henviste partner, beregnes til ("spillerindtægter for den henviste partner"). Medmindre andet aftales, er henvisningsgebyret, som skal betales til dig, 2,5 % af spillerindtægter for den henviste partner i hver kalendermåned. Alle henvisningsgebyrer skal betales samtidig og med samme metode som betaling af din kommission. Hvis den henviste partner på noget tidspunkt ophører med at være medlem af Stars Affiliate Club-programmet (uanset årsagen), hæfter vi ikke længere for henvisningsgebyrer forbundet med den henviste partner. Hvis den henviste partner til enhver tid på nogen måde ikke overholder disse vilkår, kan vi udelukkende efter vores skøn tilbageholde betaling af henvisningsgebyret til dig.

5. Dine erklæringer og garantier

5.1 Du erklærer, garanterer og påtager dig over for os og de andre enheder, der udgør vores gruppe:

  • 5.1.1 at du har formåen, erfaring, ekspertise og ressourcer til at udføre alle dine forpligtelser som beskrevet i disse vilkår,
  • 5.1.2 at dit/dine site(s) på intet tidspunkt vil indeholde eller linke til indhold, der: (i) er stødende eller usømmeligt, herunder både såkaldt "hard" og "soft" voksenindhold, (ii) er diskriminerende, herunder på basis af køn, race, religion, funktionsnedsættelse eller seksuel orientering, (iii) er fjendsk eller krænkende, herunder hadefulde ytringer ("hate speech") og trusler eller tilskyndelse til vold, (iv) ikke respekterer andres juridiske rettigheder, herunder krænkelse af andres immaterielle rettigheder såsom fildeling, torrent- eller piratsites eller andre former for pirateri, (v) er ærekrænkende over for andre eller (vi) er rettet mod, går målrettet efter eller kan tænkes at appellere til personer under 18 år, indeholder personer, som er eller ser ud til at være under 25 år, eller promoverer uansvarlig, kompulsive eller afhængighedslignende former for spil eller måder at spille på,
  • 5.1.3 at der ikke er nogen juridiske, kommercielle, kontraktmæssige eller andre former for restriktioner, der forhindrer eller kunne forhindre dig i fuldt ud at opfylde dine forpligtelser som beskrevet i disse vilkår, og at du straks vil informere os, hvis der på noget som helst tidspunkt opstår noget, der forhindrer dig i fuldt ud at opfylde dine forpligtelser i forbindelse med disse vilkår, og at vi er berettiget til at ophæve disse vilkår med øjeblikkelig virkning uden forudgående varsel og uden forpligtelse til at foretage yderligere betalinger til dig efter en sådan ophævelse,
  • 5.1.4 at du har overvejet lovene (og i særdeleshed alle love angående promovering af fjernspil) relateret til dine aktiviteter og forpligtelser som forestillet og beskrevet i disse vilkår, og at du har konkluderet, at du kan acceptere disse vilkår og opfylde dine forpligtelser som beskrevet heri uden at bryde gældende love,
  • 5.1.5 at du har opfyldt og gennem hele varigheden af dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet fortsat vil overholde alle gældende skatteforpligtelser (herunder, men ikke begrænset til, betalinger og selvangivelser), der omhandler eller vedrører alle beløb betalt af os i henhold til disse vilkår, og
  • 5.1.6 Dit/dine site(s) indeholder alle erklæringer og varsler, som er påkrævet at vise i henhold til gældende love og bestemmelser. For at undgå tvivl omfatter dette visning af "18+"-meddelelser og meddelelser relateret til ansvarligt spil.

6. Home Games

6.1 Home Games giver spillerne mulighed for at invitere venner og nære medlemmer af fællesskaber til at spille poker og andre spil, uanset hvor i verden de befinder sig. Med Home Games kan spillerne vælge at deltage i ring games og turneringer fordelt på et stort udvalg af pokervarianter, så spillerne kan dele deres oplevelser med, hvor nemt, sjovt og spændende det er at spille onlinespil med folk, de kender. Din brug af Home Games skal bidrage til og være i overensstemmelse med filosofien bag Home Games. Spillerdata, ranglister, klubstatistik og mange andre spilresultater ("dataværktøjer") leveres gennem Home Games, alle med det ene formål at fremme brugernes sociale og konkurrencemæssige oplevelse blandt venner og nære medlemmer af fællesskaber. Ingen af dataværktøjerne eller informationer udledt heraf må bruges eller gives til klubmanagere, klubmedlemmer eller tredjepart med nogen finansiel fortjeneste. Hvis vi konstaterer eller mistænker misbrug af filosofien bag Home Games, eller at dataværktøjer eller informationer udledt heraf bruges af dig med finansiel fortjeneste, forbeholder vi os retten til at suspendere dig fra brugen af Home Games og/eller at lukke den pågældende klub når som helst udelukkende efter vores skøn.

6.2 Du tildeles hermed en begrænset, ikke-eksklusiv og ikke-overførbar ret til at markedsføre og promovere Home Games ved at placere markedsføringskoder og/eller links på dit/dine site(s) som en del af licensen givet iht. paragraf 3.1 herover. Din ret til at bruge Home Games som givet i denne paragraf 6 kan dog til enhver tid udelukkende efter vores skøn tilbagekaldes af os og er underlagt yderligere betingelser og/eller begrænsninger, som vi til enhver tid udelukkende efter vores skøn kan stipulere, herunder, men ikke begrænset til, en begrænsning af antallet eller procentdelen af medlemmer knyttet til dig via en tracker i en given klub.

6.3. Du har tilladelse til at invitere brugerne på dit/dine site(s), herunder via e-mail, til at blive klubmanager og at inkludere din markedsføringskode og/eller dit link i sådanne e-mails, MEN det er strengt forbudt for nogen tredjepart, herunder, men ikke begrænset til, brugere af dit/dine site(s) og klubmanagere eller klubmedlemmer, at invitere potentielle medlemmer til en klub med dit link og/eller din markedsføringskode i henhold til disse vilkår.

6.4. Du må under ingen omstændigheder inkludere markedsføringskoder og/eller links leveret til dig i forbindelse med denne aftale eller nogen anden form for tilskyndelse i nogen invitation sendt af dig til tredjepart, herunder, men ikke begrænset til, brugere af dit/dine site(s), for at blive klubmedlem af en klub, du har oprettet.

6.5 Du må ikke anmode nogen tredjepart, herunder, men ikke begrænset til, brugere af dit/dine site(s), om at invitere potentielle medlemmer til en klub ved at bruge det link og/eller den markedsføringskode, der er leveret til dig i henhold til disse vilkår.

6.6. Du må ikke tilbyde eller give (eller lade tredjepart tilbyde eller give) nogen tilskyndelser (direkte eller indirekte, finansielle eller på anden måde) via e-mail, webstedspublikationer eller andre medier (online eller offline) til nogen tredjepart gennem din brug af Home Games, herunder deling af din kommission optjent af dig gennem din brug af Home Games.

6.7 Du må ikke bruge Home Games på en måde, der er et misbrug af produktet (herunder at bruge det til at øge den kommission, du ellers skal betales).

6.8 Hvis vi konstaterer, at du ikke har overholdt paragraf 6 eller har udført handlinger for at omgå forbuddene heri, har vi ret til at tage nødvendige forholdsregler udelukkende efter vores skøn, herunder lukning af relevante klubber og/eller ophævelse af disse vilkår.

7. Immaterielle rettigheder

7.1 Vi stiller til enhver tid visse af vores varemærker og billeder til rådighed for dig (det valgte bestemmes af os udelukkende efter vores skøn). Vi giver dig hermed en begrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overførbar og genkaldelig licens til at bruge: (i) sådanne varemærker udelukkende i forbindelse med placeringen af dit/dine link(s) og markedsføringskoder på dit/dine site(s) og (ii) sådanne billeder på dit/dine site(s) med det formål at promovere vores sites. Vi forbeholder os til enhver tid retten til at gøre din brug af billeder eller varemærker i medfør af ovenstående licens betinget af sådanne territoriale eller geografiske begrænsninger, som vi udelukkende efter vores skøn bestemmer med skriftlig varsel til dig. Du er ikke autoriseret til at modificere eller rette i nogen af disse licenserede materialer, men du må ændre størrelsen på de licenserede materialer, hvis du bevarer de oprindelige proportioner. Du må på ingen måde videregive, tildele eller på anden måde overføre denne licens.

7.2 Med hensyn til det licenserede materiale må du ikke gøre følgende uden først at have indhentet skriftlig tilladelse fra os:

  • 7.2.1 registrere eller ansøge om at registrere et domænenavn,
  • 7.2.2 byde på en internetsøgemaskine på et søgeord,
  • 7.2.3 bruge et underdomænenavn,
  • 7.2.4 oprette eller drive konti på sociale medier, der bruger et relevant navn, logo eller varemærke, eller
  • 7.2.5 i nogen jurisdiktion registrere eller ansøge om at registrere et varemærke, der indeholder, inkorporerer eller består af eller kan forveksles med varemærkerne.

7.3 I alle sager, hvor paragraf 7.2 herover gælder, skal du informere os:

  • 7.3.1 ved ikrafttrædelse af disse vilkår om alle sådanne sager, der er opstået forud for ikrafttrædelsen af disse vilkår, og
  • 7.3.2 øjeblikkeligt om alle sådanne sager, der opstår efter ikrafttrædelsen af disse vilkår.

I alle sager skal du og indvilliger hermed i at overføre domænenavnet, søgeordet, underdomænenavnet eller varemærket (alt efter omstændighederne) eller fordele i forbindelse med enhver ansøgning herom uden kompensation til en hvilken som helst virksomhed, vi udpeger. Indtil det relevante domænenavn, søgeord, underdomænenavn eller varemærke eller ansøgning herom er overført til den af os udpegede virksomhed, administrerer du aktivet for og på vegne af os (eller en udpeget virksomhed udelukkende efter vores valg) udelukkende og eksklusivt, og du må ikke lade den relevante registrering (eller ansøgning) bortfalde, men skal i stedet opretholde den i henhold til vores anvisninger. DIN FORPLIGTELSE TIL AT OVERFØRE IMMATERIELLE RETTIGHEDER REGISTRERET ELLER ANSØGT OM SOM TILTÆNKT I PARAGRAF 7.3 GÆLDER OGSÅ FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER REGISTRERET ELLER ANSØGT OM INDEN DATOEN, HVOR DISSE VILKÅR TRÆDER I KRAFT MELLEM OS. Vi kan udelukkende efter vores skøn tilbageholde alle betalinger af kommission, der tilfalder dig, indtil den relevante immaterielle rettighed til vores tilfredshed er overdraget til den virksomhed, vi udpeger.

7.4 Du anerkender hermed, at alle informationer omhandlende alle kvalificerede spillere (herunder alle personoplysninger, sådan som termen er defineret i artikel 4 i GDPR) eksklusivt er vores ejendom i det omfang, som lovgivningen tillader det, og at du ikke har eller får nogen ret til dem overhovedet.

7.5. Vi og hver enkelt af vores gruppeenheder forbeholder os/sig alle immaterielle rettigheder til de licenserede materialer og forretningshemmelighederne. Du kan ikke hævde ugyldighed, uigennemførlighed eller bestride ejerskabet af licenserede materialer eller forretningshemmeligheder med nogen retslige handlinger og må ikke foretage handlinger, der kan skade gruppeenhedens rettigheder til de licenserede materialer eller forretningshemmelighederne.

7.6 Intet heri skal regnes for eller forstås som en overførsel fra os eller vores gruppeenheder til dig af rettighederne til noget af det licenserede materiale eller til forretningshemmelighederne eller nogen af vores eller deres immaterielle rettigheder. Al goodwill i det licenserede materiale genereret som resultat af din brug af det licenserede materiale (og i særdeleshed af varemærkerne) under disse vilkår tilhører os, og du indvilliger i at udfærdige den nødvendige dokumentation for at overdrage os denne goodwill.

8. Status og afgifter

8.1 Forholdet mellem dig og TSG er uafhængig leverandør, og intet i disse vilkår gør, at du er ansat, agent eller kompagnon hos TSG eller nogen associerede selskaber, eller regnes for at skabe sådanne forhold mellem dig og TSG. Desuden må du ikke udgive dig for at have et sådant forhold til TSG.

8.2. Du hæfter alene for betaling af alle indkomstskatter eller lignende afgifter pålagt eller udskrevet af enhver gældende jurisdiktion eller enhver myndighed heri på ethvert beløb betalt af TSG til dig i henhold til disse vilkår, herunder den pågældende kommission, og at du holder TSG skadesløse og holder TSG fuldt ud skadesløse for enhver hæftelse eller udgift i forbindelse med sådanne afgifter eller andre betalinger (undtagen i et omfang, hvor det er forbudt ved lov).

8.3 Alle beløb, der betales eller skal betales til dig i henhold til disse vilkår, er eksklusive moms. Medmindre TSG varsler dig om andet, er du ansvarlig for til relevante skattemyndigheder at indberette alle skatter (herunder moms), der skal betales i forbindelse med gebyrer, du har modtaget i medfør af disse vilkår.

8.4 For at undgå tvivl må disse vilkår på ingen måde fortolkes således, at de danner et partnerskab eller nogen form for joint venture eller konsortium mellem parterne heri.

8.5 Du anerkender, at du alene er ansvarlig for (a) at afgøre, om du skal være momsregistreret og følgelig udstede behørige momsfakturaer, og (b) betaling af alle indkomstskatter, og TSG forbeholder sig retten til at fratrække kildeskat af betalinger foretaget til dig i henhold til loven, forudsat at TSG giver dig officiel bekræftelse fra de relevante skattemyndigheder.

9. Databeskyttelse og fortrolighed

I det omfang, vi deler TSG-persondata med dig, gælder betingelserne i denne paragraf for din behandling af sådanne data.

  • 9.1.1 Vi bevarer til enhver tid alene og uindskrænket juridisk og kompetent ejerskab over alle rettigheder i og til alle TSG-persondata, herunder såkaldte "sui generis"-databaserettigheder, og de accepteres hermed som vores forretningshemmeligheder, og i det omfang, disse rettigheder kan overdrages til dig, giver og tildeler du hermed uigenkaldeligt og uindskrænket alle sådanne rettigheder til os,
  • 9.1.2 i henhold til tilvejebringelse af nødvendigt samtykke giver vi dig ikke-eksklusiv, genkaldelig licens til at bruge TSG-persondata udelukkende i forbindelse med at levere og kun i det omfang, det er nødvendigt for at levere, de nødvendige ydelser i henhold til disse vilkår,
  • 9.1.3 vi er dataansvarlig for TSG-persondata, og du er databehandler af TSG-persondata,
  • 9.1.4 du behandler kun TSG-persondata i henhold til vores skriftlige instrukser som dataansvarlig, og du behandler under ingen omstændigheder TSG-persondata ud over som instrueret af TSG, og
  • 9.1.5 termerne "behandle", "ansvarlig", "behandler" og "den registrerede", som anvendes i denne paragraf, har de betydninger, der er tillagt dem i artikel 4 af GDPR.

9.2 Du forpligter dig hermed til, at du vil:

  • 9.2.1 træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger (og sikre, at sådanne foranstaltninger træffes af alle personer, til hvem det tillades at videregive TSG-persondata) mod uautoriseret eller ulovlig behandling af TSG-persondata og mod tab eller ødelæggelse af eller skade på TSG-persondata. Under henvisning til den teknologiske udvikling og omkostningerne ved implementering af sådanne foranstaltninger skal disse foranstaltninger sikre et sikkerhedsniveau, der er passende for: (i) den skade, der kan opstå som følge af uautoriseret eller ulovlig behandling eller utilsigtet tab, ødelæggelse af eller skader på TSG-persondata, og (II) arten af de TSG-persondata, der skal beskyttes,
  • 9.2.2 tage rimelige forholdsregler for at sikre pålideligheden af alt personale (herunder ansatte), der har adgang til TSG-persondata,
  • 9.2.3 give TSG sådanne garantier i forbindelse med de tekniske og organisatoriske foranstaltninger med hensyn til behandling af TSG-persondata, som TSG anser for at være "tilstrækkelige" for at overholde al lovgivning vedrørende databeskyttelse, og vil tage rimelige forholdsregler, herunder på rimeligt påbud fra TSG, for at sikre overholdelse af disse foranstaltninger,
  • 9.2.4 overholde al lovgivning vedrørende databeskyttelse i forbindelse med din behandling af TSG-persondata, og du bekræfter hermed, at du ikke vil gøre eller tillade noget at blive gjort, som kan pådrage os ansvar i henhold til lovgivning vedrørende databeskyttelse,
  • 9.2.5 undlade at bruge tredjepart til at behandle TSG-persondata uden forudgående skriftlig tilladelse fra os (som kan nægtes givet udelukkende efter vores skøn). Hvis vi giver et sådant samtykke: (i) skal du sørge for, at en sådan tredjepart overholder disse vilkår, og (ii) du er primært ansvarlig for sådan tredjeparts handlinger og undladelser,
  • 9.2.6 give os øjeblikkelig besked, hvis du bliver bekendt med et brud på datasikkerheden, der involverer TSG-persondata (hvilket omfatter ethvert brud på denne paragraf 9),
  • 9.2.7 straks give os besked, hvis du modtager: (i) dataanmodninger, (ii) klager eller anmodninger angående vores forpligtelser i henhold til lovgivning vedrørende databeskyttelse og/eller (iii) anden kommunikation direkte eller indirekte relateret til TSG-persondata og skal straks samarbejde fuldt ud og hjælpe i forbindelse med førnævnte, herunder ved at imødekomme alle dataanmodninger i henhold til lovgivning vedrørende databeskyttelse og oplyse os om alle informationer om en sådan klage, anmodning eller kommunikation samt andre oplysninger, der er relevante for os,
  • 9.2.8 samarbejde med og yde rimelig hjælp (for din egen regning) til databeskyttelsesmyndigheder og til os i forbindelse med de regulatoriske krav fra alle relevante databeskyttelsesmyndigheder, herunder til enhver tid straks at udlevere informationer, som vi med rimelighed anmoder om,
  • 9.2.9 undlade at modificere, rette eller ændre TSG-persondata eller tillade modifikationer, rettelser eller ændringer af TSG-persondata eller videregive eller tillade videregivelse til tredjepart uden forudgående skriftlig tilladelse fra os,
  • 9.2.10 undlade at overføre TSG-persondata uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) uden forudgående skriftlig tilladelse fra os, og hvis du får et sådant samtykke, skal du sikre, at du anvender det nødvendige sikkerhedsniveau i forbindelse med sådanne overførsler, og
  • 9.2.11 tillade os sammen med vores eksterne rådgivere at inspicere og revidere dine databehandlingsaktiviteter (under forudsætning af rimelige forpligtelser til fortrolighed) og straks efterkomme vores rimelige anmodninger om at gøre os i stand til at bekræfte din overholdelse af disse vilkår.

10. Løbetid og ophævelse

10.1 Disse vilkår begynder og træder i kraft fra datoen for din indsendelse af din ansøgningsblanket og – altid under forudsætning af vores accept af din ansøgningsblanket og bekræftelse af dit medlemskab af Stars Affiliate Club-programmet – gælder fuldt ud, indtil de ophæves i henhold til betingelserne for ophævelse beskrevet i disse vilkår.

10.2 Du kan til enhver tid ophæve disse vilkår med eller uden begrundelse under forudsætning af, at ophævelse sendes med forudgående skriftlig varsel til os. Vi kan til enhver tid ophæve disse vilkår med eller uden grund under forudsætning af, at vi giver dig mindst syv (7) dages forudgående skriftlig varsel (medmindre du indgår disse vilkår for at blive medlem af Stars Affiliate Club-programmet i Italien, hvor vi kun kan ophæve disse vilkår i henhold til det resterende indhold af indeværende paragraf 10).

10.3 Hvis noget af følgende sker:

  • 10.3.1 at du efter vores rimelig skøn misligholder nogen af disse vilkår eller har handlet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med licensmålene som beskrevet i paragraf 3.4.9(d), eller
  • 10.3.2 at din eventuelle spillerkonto oprettet hos os lukkes af os eller vores gruppeenheder uanset årsagen, eller
  • 10.3.3 at du bruger materiale, herunder grafik, ikoner, logoer, branding eller kunstværker, der ikke er erhvervet gennem vores godkendte webressourcer eller direkte fra din partnermanager, eller
  • 10.3.4 at vi efter vores rimelige skøn mener, at du ikke er i stand til, ikke er forberedt på eller er uvillig til at overholde nogen af dine forpligtelser i disse vilkår, der omhandler socialt ansvarlig annoncering og promovering af spil,

har vi udelukkende efter vores skøn ret til: (a) at suspendere disse vilkår, indtil du har rådet bod på din manglende overholdelse over for os og til rimelig tilfredsstillelse for os (og hvis du ikke gør det, kan vi ophæve disse vilkår), eller (b) ophæve disse vilkår øjeblikkeligt og (c) i alle tilfælde tilbageholde kommission optjent til eller af dig enten: (a) midlertidigt indtil og under forudsætning af, at du til rimelig tilfredsstillelse for os råder bod på din manglende overholdelse, hvorefter du er berettiget til en sådan optjent kommission, eller (b) permanent, hvis du enten ikke til rimelig tilfredsstillelse for os råder bod på din manglende overholdelse, eller hvis vi har ophævet disse vilkår øjeblikkeligt.

10.4 Hvis du laver nogen overdragelse for dine kreditorers skyld eller laver nogen ordning med dine kreditorer, eller du har udnævnt eller skal underlægges varsel fra et modtager- eller holdingselskab eller være underlagt frivillig eller tvungen likvidation (ud over med det formål at foretage en solvent rekonstruktion eller fusion) eller bliver genstand for en administrativ forordning eller insolvensprocedure eller lignende hændelse eller ophører med at drive virksomhed eller (som fysisk person) regnes for ude af stand til at betale din gæld eller for ikke at have nogen rimelig udsigt til at gøre det, kan vi øjeblikkeligt ophæve disse vilkår.

10.5 Uden at begrænse vores andre rettigheder og retsmidler kan vi ophæve disse vilkår øjeblikkeligt, hvis vi udelukkende efter vores skøn konstaterer, at du er blevet konkurrent til os og/eller nogen enhed i vores gruppe.

10.6 Under forudsætning af skriftlig varsel til dig har vi desuden ret til at ophæve disse vilkår med øjeblikkelig virkning:

  • 10.6.1 hvis du udfører en handling, som efter vores mening kan skade vores eller nogen af vores gruppeenheders forhold til spillemyndigheder eller nogen af gruppens spillelicenser, eller
  • 10.6.2 hvis du overtræder gældende lovgivning i forbindelse med markedsføringsaktivitet, du deltager i, uanset om du bruger vores licenserede materialer, eller hvis vi mener, at sådanne markedsføringsaktiviteter, du har deltaget i, er skadelige for vores omdømme eller for en af vores gruppeenheder, eller
  • 10.6.3 hvis vi eller nogen af vores gruppeenheder bliver beordret eller påbudt af en spillemyndighed til at ophæve forholdet til dig eller ophøre med at drive nogen af vores sites eller tjenester eller spil tilgængelige på nogen af vores sites eller en hvilken som helst del heraf

10.7 Ophævelse af disse vilkår ophæver ikke nogen af parternes forpligtelser i henhold til disse vilkår, som i deres intention eller kontekst er tiltænkt at fortsætte efter ophævelsen af disse vilkår.

10.8 Desuagtet paragraf 10.7 herover og for at undgå tvivl indvilliger du i, at vi ikke er forpligtet til at betale kommission for kvalificerede spillere, hvis sådanne kvalificerede spillere genereres via dit/dine link(s) og/eller markedsføringskoder efter ophævelsen af disse vilkår.

10.9 Efter ophævelsen af disse vilkår og betaling til dig af penge, der tilfalder dig på ophævelsestidspunktet (medmindre kommissionen tilbageholdes efter vores valg i overensstemmelse med paragraf 10.3.3 herover), har vi ingen forpligtelser til at betale yderligere kommission til dig. For at undgå tvivl betyder det, at hvis aftalen mellem os, som disse vilkår udgør, bliver ophævet, modtager du ingen kommission for kvalificerede spillere i forbindelse med perioden efter ophævelsen: Du modtager kun kommission, der tilfalder dig, op til ophævelsesdatoen og ikke bagefter.

10.10 Ved ophævelse:

  • 10.10.1 skal du øjeblikkeligt fra dit/dine site(s) fjerne og ophøre med at bruge de(t) link(s), de markedsføringskoder, varemærker samt alt andet materiale uanset form, som er leveret til dig af eller på vegne af os i henhold til disse vilkår og indeholder nogen af vores varemærker eller anden immateriel ejendom, og du vil enten permanent og forsvarligt slette alle sådanne materialer og dokumenter eller returnere dem til os,
  • 10.10.2 du skal straks returnere alle fortrolige oplysninger i din varetægt eller besiddelse uanset form til os, og
  • 10.10.3 alle licenser og rettigheder tildelt i henhold til disse vilkår ophæves straks, forudsat at det foregående ikke forhindrer dig i at linke til startsiden på vores sites i det omfang, at du gør det for din egen personlige, ikke-kommercielle brug i forbindelse med Home Games.

11. Ansvarsfraskrivelse og begrænsning af ansvar

11.1 Du anerkender, at hverken vores sites eller den tilhørende software er fejlfri eller uden afbrydelser, og at hverken vi eller nogen af vores gruppeenheder hæfter for konsekvenserne af nogen fejl eller afbrydelser. Yderligere giver hverken vi eller nogen af vores gruppeenheder hverken nogen udtrykte eller eksplicitte erklæringer eller garantier til dig angående noget indhold påtænkt i disse vilkår, herunder vores sites' eller den tilhørende softwares kvalitet, salgbarhed eller egnethed til bestemte anvendelser.

11.2 Under ingen omstændigheder er nogen part ansvarlig over for den anden for indirekte, påløbende, resulterende, særlig eller pønalt begrundet erstatning (herunder tab af indtægt, profit eller data) opstået som følge af nogen bestemmelser i disse vilkår eller anliggender relateret til disse vilkår. Vores samlede maksimale skadesansvar i forbindelse med disse vilkår vil uanset årsagen ikke overstige den samlede kommission, der betales eller skal betales til dig i henhold til disse vilkår. Betegnelsen "indirekte, påløbende, resulterende, særlig eller pønalt begrundet erstatning" anvendt i indeværende paragraf 11.2 dækker ikke yderligere eller øgede direkte udgifter pådraget af TSG og/eller nogen af vores gruppeenheder som følge af din misligholdelse af disse vilkår.

11.3 Du erklærer og garanterer hermed, at du selvstændigt har bedømt ønskværdigheden af at fungere som partner for TSG, at du ud over som fremsat heri ikke beror dig på nogen erklæringer, garantier eller udsagn fra os.

12. Skadeserstatning

Du skal forsvare og holde TSG og vores gruppeenheder og vores aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, funktionærer, ansatte, agenter, repræsentanter, efterfølgere og overtagere skadesløse for og mod alle erstatninger, tab, skader og omkostninger, herunder advokatsalærer og -omkostninger og for at undgå tvivl enhver bøde eller straf pålagt af en spillemyndighed direkte eller indirekte opstået som følge af eller på nogen måde forbundet med: (a) enhver faktisk eller angivelig misligholdelse fra din side af garantier, erklæringer eller forpligtelser i henhold til disse vilkår, (b) opfyldelsen af dine forpligtelser i henhold til disse vilkår, (c) forsømmelse fra din side i udførelsen af dine forpligtelser i henhold til disse vilkår og/eller (d) din uagtsomhed eller forsætlige handlinger eller udeladelser eller uautoriseret brug af dit/dine link(s) og (e) eventuelle afgifter, der kræves betalt af dig som følge af gebyrer, der skal betales til dig af TSG i henhold til disse vilkår. Du skal også holde TSG og vores gruppeenheder og alle funktionærer, aktionærer, ansatte, bestyrelsesmedlemmer, agenter, efterfølgere og overtagere fri for alle tredjepartskrav, -handlinger, -søgsmål, -skader, -tab, -forpligtelser og -udgifter (herunder, men ikke begrænset til, advokatsalærer) i forbindelse med udvikling, drift, vedligeholdelse af og indhold på dit/dine site(s).

13. Fortrolighed

Alle forretningshemmeligheder, kommercielt følsom information og al information angående TSG og vores gruppeentiteters drift, struktur, personale, ledelse eller andre data, der med rimelighed kan regnes for intern information, skal holdes strengt fortroligt af dig. Dette inkluderer (men er ikke begrænset til) al korrespondance mellem os og dig samt al information angående antallet af spillere på vores sites, rake-beløb og anden finansiel, statistisk eller generel information, der gives af os til dig, uanset om denne information er markeret som fortrolig eller ej. Al denne information forbliver fortrolig efter ophøret af disse vilkår, indtil informationen ophører med at være fortrolig, ud over ved brud på disse vilkår eller yderligere fortrolighedsaftaler, vi har bedt dig om at underskrive. Vi kan udelukkende efter vores skøn bede dig om at underskrive en fortrolighedserklæring, hvis vi finder, at informationen givet til dig kræver yderligere fortrolighedserklæringer.

14. Uafhængig undersøgelse

Du bekræfter, at du har læst disse vilkår, har søgt egen juridisk rådgivning og forstår og accepterer alle betingelser og vilkår i disse vilkår. Du bekræfter, at du uafhængigt har bedømt ønskværdigheden i at deltage i Stars Affiliate Club-programmet, og at du ikke er afhængig af repræsentationer, garantier eller udsagn, der ikke er angivet i disse vilkår.

15. Ændringer af disse vilkår

Vi forbeholder os retten til efter eget skøn at ændre alle bestemmelser i disse vilkår når som helst og uden varsel, uden at vi står i forpligtelse over for dig. Undtagen i nødstilfælde såsom snyd, svindel, pirateri, fejl i vilkårene eller andre hastesager eller hændelser, der er uden for vores kontrol, vil vi i rimelig grad bestræbe os på at give dig varsel om ændringer via e-mail mindst 14 (fjorten) dage før ikrafttrædelsesdatoen, men selv uden varsling træder ændringerne i kraft, så snart de ændrede vilkår publiceres. Du bør jævnligt gennemgå disse vilkår for at sikre, at du er bekendt med og accepterer den seneste version. DU ER BUNDET AF ALLE SÅDANNE ÆNDRINGER, OG HVIS DU IKKE ACCEPTERER AT VÆRE BUNDET AF DEM, SKAL DU OPSIGE DIT MEDLEMSKAB AF STARS AFFILIATE CLUB-PROGRAMMET I HENHOLD TIL DINE RETTIGHEDER SOM BESKREVET I PARAGRAF 10 I DISSE VILKÅR. DENNE OPSIGELSESRET ER DIT ENESTE RETSMIDDEL MED HENSYN TIL ÆNDRINGER AF DISSE VILKÅR FORETAGET AF OS.

16. Generelt

16.1 Alle varsler, anmodninger, krav samt al anden kommunikation (medmindre andet er specificeret i disse vilkår) i forbindelse med disse vilkår skal ske skriftligt og regnes for modtaget 72 timer efter afsendelse med normal post eller ved leveringstidspunktet, hvis den overleveres personligt eller sendes pr. e-mail. Varsler fra dig til os i forbindelse med disse vilkår eller Stars Affiliate Club-programmet generelt skal sendes via e-mail til support@starsaffiliateclub.com.

16.2 Disse vilkår udgør ved ikrafttrædelsen hele aftalen mellem parterne i forhold til indholdet heri, og de annullerer og erstatter alle tidligere både skriftlige og mundtlige forståelser og aftaler mellem parterne med hensyn til indholdet i disse vilkår.

16.3 Det aftales hermed, at du er en uafhængig kontraktpart, og hverken disse vilkår eller nogen betingelser eller vilkår heri skal tolkes som at have skabt partnerskab, joint venture eller agenturforhold eller givet et franchise mellem parterne.

16.4 Hvis nogen af bestemmelserne i disse vilkår af en kompetent domstol bliver erklæret ulovlige, ugyldige eller uigennemførlige, beholder de resterende bestemmelser deres fulde effekt.

16.5 Ingen frafaldelse af brud på nogen af bestemmelserne i disse vilkår regnes for en frafaldelse af tidligere, samtidige eller fremtidige brud på samme eller andre bestemmelser i disse vilkår, og ingen frafaldelse er gældende, medmindre den sker på skrift og er underskrevet af en autoriseret repræsentant for den frafaldende part.

16.6 Disse vilkår og alle sager vedrørende dem er underlagt og skal fortolkes ud fra Isle of Mans lovgivning. Du accepterer uigenkaldeligt, at de relevante domstole på Isle of Man har den eksklusive domsret i forbindelse med alle krav, tvister eller søgsmål opstået i forbindelse med disse vilkår, og du afgiver uigenkaldeligt retten til at protestere mod, at sager bliver ført foran disse domstole, eller at en sag er blevet ført foran et uhensigtsmæssigt forum, eller at disse domstole ikke har kompetence. Intet i denne paragraf begrænser vores ret til eller mulighed for at føre sager mod dig i andre kompetente domstole, ej heller forhindrer søgsmål i en eller flere andre retskredse, at der samtidigt eller efterfølgende kan lægges sag an i andre retskredse inden for den pågældende retskreds' love herom.

16.7 For at undgå tvivl anerkender du, at du under ingen omstændigheder har bemyndigelse til at binde eller forpligte os på nogen måde eller optage gæld eller forpligtelser på vores vegne, ej heller vil du repræsentere os som havende denne bemyndigelse.

16.8 Den engelske version af disse vilkår er den gældende version, hvis der opstår nogen misforhold eller afvigelser i oversatte versioner af vilkårene.

Senest opdateret: 20. december 2024